• Rasmus Mühlback Hansen

4. Fundamental analyse

Opdateret: 11. sep. 2021

Fundamental analyse bygger på at man lærer virksomheden at kende, læser regnskabet og udregner forskellige nøgletal. Det er vigtigt at man lære virksomheden at kende så man ved hvad de laver og dermed bedre kan forstå virksomheden og dens værdi. Regnskabet er vigtigt og hvis man ikke er god til at læse og forstå regnskaber, bør man enten sætte sig ind i det eller brude en anden metode til at udvælge aktier.


Regnskabet er et af de vigtigste elementer i fundamental analyse og indeholder en masse information om hvordan det går med virksomheden i forhold til vækst, gæld, salg, hvad den ejer og vigtigst af alt hvad virksomhedens forventninger til fremtiden er. Et af de elementer jeg har fokus på når jeg læser et regnskab, er hvad ledelsen skriver. Et andet vigtigt element jeg har fokus på, er hvad forventningerne til fremtiden er.


En god ting at gøre inden man læser et regnskab er at læse på forskellige nyhedsmedier hvad forventningerne til regnskaber er og dermed kan man se om regnskabet lever op til forventningerne. Dette afspejles ofte i aktiekursen hvor et regnskab som er bedre end forventningerne får aktiekursen til at stige og omvendt. Dermed kan et godt regnskab godt få aktiekursen til at falde hvis regnskabet var under forventningerne.


Det er ikke kun tal som fundamental analyse handler om men også hvilken ledelse virksomheden har. Ledelsen er et vigtigt organ i en virksomhed, da det er dem som i sidste ende beslutter hvordan virksomheden skal fungere, investere og belønne sine aktionærer.


Der findes et hav af forskellige nøgletal og nogen mere vigtige end andre. Det skifter meget fra person til person, hvilke man bruger, hvor meget de betyder og hvad de fortæller. Det anbefales at man læser nærmere omkring fundamental analyse i forskellige bøger og dermed skaber sig eget overblik over de forskellige måder man kan lave fundamental analyse på.


Et godt råd kan også være at følge andre som bruger fundamental analyse og dermed lære lidt af dem. Det kunne f.eks. være Thorleif Jackson, Lau Svenssen eller Warren Buffett.


Håber du finder ovenstående brugbart og at det giver mening. Hvis der er noget du er i tvivl om er du altid velkommen til at kontakte mig og så vil jeg prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Disclaimer:

Dette er ikke på nogen måde en anbefaling om hvordan man skal investere. Dette er udelukkende til inspiration og man bør altid selv undersøge investeringer og metoder selv før man investere. Rasmus Mühlback Hansen og Mühlback Invest kan på ingen måder holdes ansvarlig for finansielle tab eller andet.

57 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle