• Rasmus Mühlback Hansen

2. Hvilken bank eller broker skal du vælge at investere igennem?

Opdateret: 11. sep. 2021

Jeg vil sige at man som nybegynder bør starte enten hos det som hedder Saxo bank eller Nordnet, da det efter min mening er det bedste, billigste og mest brugervenlige. Man kan også bruge sin egen bank men det afhænger efter min mening meget af hvilken bank man har og om man måske kan få nogle fordele i sin egen bank.


Der er forskellige ting man bør være opmærksom på når man vælger en broker eller bank at handle aktier igennem. En af dem er det man kalder depotomkostninger, hvilket er et årligt gebyr man betaler for at have et depot og de aktier man har i det. En anden ting man skal være opmærksom på, er handelsomkostningerne som kan variere meget afhængig af bank/broker og hvilket land aktien er fra. Man skal også vurdere hvilke lande man gerne vil købe aktier i for det variere meget mellem det enkle banker/brokere. En anden ting man bør holde øje med, er hvilke produkter banken/brokeren udbyder, altså om det kun er aktier eller om man også kan handle med ETF´er, investeringsforeninger osv. I sidste ende så handler det om at finde en bank/broker som opfylder ens behov og som er billig. Hvis man som helt ny ikke helt hvad ens behov er kan det være en fordel at vælge en broker som udbyder lidt forskelligt og som er billig. Det kunne f.eks. være Nordnet eller Saxo Bank som jeg nu vil komme lidt mere ind på.


Nordnet er en meget brugervenlig platform med fokus på aktiehandel i de nordiske lande, Tyskland samt USA og Canada. Handelsomkostningerne er 0,1% eller min. 29 kr. hver gang man køber eller sælger. Det vil sige hver gang man køber eller sælger for mere end 29.000 kr. så betaler man 0,1% af det beløb man investere, og hvis det er under 29.000 kr., betaler man 29 kr. som også kaldes minimumskurtage. Nordnet har ingen depotomkostninger, hvilket er en klar fordel da man derved spare en del penge i årlige gebyrer. Nordnet byder ikke kun på handel med aktier men også investeringsforeninger, EFT´er og en masse andre finansielle produkter. Nordnet har også en social platform som hedder Shareville hvor man kan snakke med andre om forskellige aktier og følge andres investeringer. Alt i alt er Nordnet en god platform som er billig og brugervenlig og dermed god for nybegyndere såvel som garvede investorer. Du kan læse mere om Nordnet på deres hjemmeside.


Saxo Bank er efter min mening den bedste platform at investere igennem og de udbyder faktisk to typer af platforme SaxoInvestor og SaxoTrader. SaxoTrader er for den garvede investor og tilbyder en mere kompliceret platform med et vælg af produkter og muligheder, men fokus her er på SaxoInvestor da dette indlæg er rettet mod nybegyndere. Det er dog muligt at logge ind på begge platforme med sit log in hvis det er man gerne vil afprøve den anden af de to muligheder. SaxoInvestor er ligesom Nordnet en meget brugervenlig platform med fokus på handel med aktier, ETF´er og investeringsforeninger. En af de største årsager til at jeg synes Saxo Bank er bedre end Nordnet er at de ikke har nogen minimums kurtage men kun 0,1% af handelsbeløbet. Det betyder at det er væsentlig billigere hvis man vil handle for beløb under 29.000 kr. hvilket er godt for de fleste nybegyndere som ikke altid har de største beløb til at starte med. Saxo Bank har heller ikke noget depotgebyr hvilket gør dem billigere end Nordnet. En anden ting er at man kan få en demo konto hos Saxo Bank hvor man kan lære deres platform at kende før man beslutter om man vil bruge den. Saxo Bank har også et større udvalg af produkter i forhold til Nordnet. Alt i alt synes jeg at Saxo Bank har den bedste platform med de bedste produkter og muligheder samt at det er den billigste platform at handle igennem. Du kan læse mere om Saxo Bank på deres hjemmeside.


Det kan være en god ide at snakke med din egen bank om hvad de kan tilbyde, og om du som kunde kan få nogle fordele der gør det mere attraktivt at vælge din egen bank i stedet for f.eks. Nordnet eller Saxo Bank. Det skal dog nævnes at ens egen bank ofte vil sælge deres egne investeringsprodukter og investeringsforeninger og dermed ikke altid vil det bedste for dig som kunde.


Til sidst skal det nævnes at jeg på ingen måde modtager nogen former for penge eller goder for at skrive om disse to udbydere og at det udelukkende er hvordan jeg ser på de to brokere.

Håber du finder ovenstående brugbart og at det giver mening. Hvis der er noget du er i tvivl om er du altid velkommen til at kontakte mig og så vil jeg prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Disclaimer:

Dette er ikke på nogen måde en anbefaling om hvordan man skal investere. Dette er udelukkende til inspiration og man bør altid selv undersøge investeringer og metoder selv før man investere. Rasmus Mühlback Hansen og Mühlback Invest kan på ingen måder holdes ansvarlig for finansielle tab eller andet.

240 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle