• Rasmus Mühlback Hansen

9. Min personlige måde at investere på

Opdateret: 11. sep. 2021

Jeg investerer med lidt forskellige strategier og jeg vil kun forklare om en af dem herunder. Denne strategi er dog den jeg anvender mest.


Jeg bruger en blanding mellem teknisk analyse, fundamental analyse og makroøkonomisk analyse til at finde ud af hvor og hvornår jeg skal investere samt hvilken aktie jeg skal investere i. Min tekniske analyser er helt klart den som fylder mest og som er altafgørende for om jeg vælger at investere i en aktie. Min makroøkonomiske analyse bruger jeg mest til at se hvordan det går med verdensøkonomien og om verdensøkonomien er på vej op eller ned og dermed om aktiemarkedet er på vej op eller ned. Min fundamentale bruger jeg mest kun til at finde ud af om hvilken virksomhed det er jeg køber, hvordan ledelsen er, om virksomheden tjener penge, om virksomheden vokser og til sidst hvad forventningerne til fremtiden er.


Jeg starter altid med at lave min makroøkonomiske analyse hvor jeg som sagt danner mig et overblik om hvordan det går med verdensøkonomien. Her kigger jeg på følgende forskellige nøgletal for USA, Europa og Kina: PMI, Forbruger tillid, Arbejdsløshed, BNP og en sidste vigtig ting er hvad centralbankerne gør.


Efter min makroøkonomiske analyse laver jeg min tekniske analyse hvor jeg først ser på forskellige aktieindeks og ser om den overordnet tendens på aktiemarkedet er op, ned eller sidelæns. Hvis pilen peger opad eller sidelæns for flertallet af de vigtige aktieindeks så går jeg vide og leder efter enkeltaktier som jeg synes ser interessante ud. Måden jeg finder de enkelte aktier på, er ved at se på kursgrafen for hver enkelt aktie i de større aktieindeks og dermed finde de aktier som jeg tror har størst potentiale til at stige videre.


Min fundamentale analyse bruger jeg som sagt kun til at lære lidt om virksomheden idet jeg godt kan lide at vide hvad det er jeg køber aktier i inden jeg køber.


Min strategi er ret simpel:

  • Jeg skal helst have aktier i forskellige sektorer for at sprede min risiko.

  • Jeg skal tro på at aktien som minimum kan stige det dobbelte af hvad jeg kan tabe på den, altså må jeg maksimalt kunne tabe halvdele af hvad jeg som minimum forventer at tjene på en aktie.

  • Når aktien stiger, flytter jeg mit stop loss op, så jeg i sidste ende ikke kan tabe penge.

Hvis man vil følge mere med i hvordan jeg finder aktier, kan man læse med på min blog hvor jeg kommer med forslag til spændende aktier som man kan købe hvis ens egen analyse altså er enig i min.


Det var lidt om hvordan jeg investerer og udvælger aktier. Mit næste blogindlæg kommer til at handle om tidshorisont og tidsforbrug.


Håber du finder ovenstående brugbart og at det giver mening. Hvis der er noget du er i tvivl om er du altid velkommen til at kontakte mig og så vil jeg prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.

Disclaimer:

Dette er ikke på nogen måde en anbefaling om hvordan man skal investere. Dette er udelukkende til inspiration og man bør altid selv undersøge investeringer og metoder selv før man investere. Rasmus Mühlback Hansen og Mühlback Invest kan på ingen måder holdes ansvarlig for finansielle tab eller andet.

76 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle